Madrid

Oplev Madrid, find flybillet, hotel og se fodbold!Enestående kultur, tapasbarer, shopping og de famøse Rioja-vine! Madrid har noget af det bedste, Spanien kan byde på, og du kan her læse mere om mange af de oplevelser, byen kan byde på. Du flyver billigt til Madrid.

De største oplevelser i Madrid
Fodbold og Flamenco er noget af det mest underholdende, du kan opleve i Madrid.

Topholdet Real Madrid er ikke til at komme udenom, og uanset om du er fan eller ej, bør du unde dig selv at opleve en fodboldkamp på Reals kæmpestadion Estadio Santiago Bernabeu, der giver dig en intens, farverig og medrivende aften.

Aften- og nattelivet i Madrid er exceptionelt og for at sige det mildt, sover byen aldrig.

Her er barer, pubber og natklubber for enhver smag, og flamencoklubberne byder på klassisk, spansk stemning.
Natten er lang, og vil du ikke gå hjem, når klokken er fem om morgenen, er der klubber, der holder åbent helt til klokken ti om formiddagen.

Madrilenerne afslutter gerne en bytur med morgenmad for at sætte et punktum for festen.

Der er masser af seværdigheder i Madrid, og det bedste, Spanien kan byde på, finder du lige her.
Hvad enten det gælder kulinariske oplevelser, kultur eller forlystelser, er der masser at komme efter.

Er du i Madrid for første gang, bør du ikke snyde dig selv for at opleve Prado-museet, der er Spaniens største malerisamling med billeder, der er lavet af nogle af verdens største kunstnere.

Desuden bør du opleve Palacio Real, kongeslottet, hvor kongefamilien dog ikke bor, fordi stedet anvendes til officielle ceremonier.

Derudover er der selvfølgelig Plaza Mayor, middelaldertorvet, som i tidernes morgen blev brugt til tyrefægtning, teater og henrettelsesplads.
Der er også en masse hyggelige fortovscaféer, du kan nyde en kop kaffe på, og du bør også opleve parken ”El Retiro”, der bliver brugt af turister og lokale, hvor de slapper af og kigger på mennesker og gadeartister.

Der er selvfølgelig også masser af gode shoppingmuligheder i Madrid. Du kan spare lidt penge på tøj, sko og lædervarer, og byen har masser af trendy butikker, der ikke er forfærdeligt dyre.

Ved Puerta del Sol finder du varehuset El Corte Inglés, og på gaderne Gran Via og og Princessa kan du kigge efter tøj og sko, bl.a. hos butikken Zara, der er Spaniens svar på H&M.


Udgivet

i

af